Karrieremesse i Kalundborg den 22. september

Kom gratis med jobcentrets bus til den store Karrieremesse i Kalundborg d. 22. september. På karrieremessen kan du møde virksomheder, opdage muligheder og tage det første skridt mod din karriere i Kalundborg. Se her hvordan du sikrer dig en plads i bussen

På Karrieremessen i Kalundborg vil der være rig mulighed for at drøfte eksisterende jobåbninger eller for sammen med virksomhederne at skabe en jobåbning, der matcher netop dine kompetencer.

Sidste år deltog bl.a. Novonesis, NOV, Kalundborg Forsyning, NNE, Multi-Tech, Avista Green, Unibio og mange flere. I år er der plads til endnu flere virksomheder inden for mange forskellige brancher.

I løbet af dagen kan du bl.a.:

  • Møde en række specialistvirksomheder og finde din nye arbejdsplads
  • Lytte til innovative oplæg
  • Høre om dine muligheder for at bo og leve i Kalundborg

Sådan sikrer du dig en plads i bussen

  1. Log på jobnet.dk, og klik vælg Kalender og Møder
  2. Klik på Book nyt møde
  3. Find datoen 22. september
  4. Tilmeld dig Jobcenterbussen gratis til Karrieremesse i Kalundborg

Det er gratis at komme med bussen, men tilmelding er bindende, da du reserverer en plads i bussen.

Hvor og hvornår? 

Du bliver kørt frem og tilbage til Karrieremessen i Kalundborg den 22. september 2026.

Der er afgang fra Jobcenter København, Gammel Køge Landevej 43, kl. 12.30. Busserne holder på parkeringspladsen ved Otilliavej. 

Busserne kører fra Karriemessen til Valby kl. 16.30.

Billede
Opsamlingspunkt til busser