Kandidatbanker og jobmuligheder
Hvilke kandidatbanker kan du blive skrevet op i?
Vi har kandidatbanker inden for disse områder:
- Bygge og anlæg
- Handel
- Hotel
- Kontor
- Køkken og restauration
- Lager og logistik
- Lufthavnen
- Rengøring
- Transport
- Turisme og Oplevelsesøkonomi
Screeningsarrangementer og kandidatbank-screeningsdage
Måske ved du allerede, hvilken branche du gerne vil arbejde i. Måske er du nysgerrig på et nyt område, du gerne vil prøve at arbejde med.
Vi afholder løbende screeningsarrangementer, hvor du kan høre om jobmuligheder inden for forskellige brancher: Et screeningsarrangement er et slags informationsmøde, hvor du bliver klogere på kompetencer, ansættelsesvilkår og generelle muligheder inden for brancherne.
Screeningsarrangementerne afholdes i de perioder, hvor virksomhederne forventer et større rekrutteringsbehov:
- Handel (og julehandel): august–oktober
- Lufthavnen: oktober–januar
- Turisme og Oplevelsesøkonomi: januar–marts
- Køkken og restauration: februar–april
- Hotel: februar–april
- Rengøring: marts–maj
(Med forbehold for ændringer)
Hvis branchen eller området passer til dig, kan du blive screenet til den tilhørende kandidatbank.
For områder, der ikke indgår i screeningsarrangementerne, inviterer vi i stedet løbende til kandidatbank-screeningsdage, hvor du kan blive screenet til det ønskede brancheområde.