Green Upskilling for kandidater med international baggrund
Tilmeld dig informationsmøde om Green Upskilling, hvor du hører mere om forløbet. Du behøver ikke have viden på forhånd om bæredygtighed eller grøn omstilling.
På forløbet lærer du blandt andet at afdække klimavenlige potentialer i en virksomhed. Og du får redskaber til CO2-beregning, Livscyklusvurdering (LCA) samt kommunikation og rapportering af bæredygtighed (Green Claims). I forløbet vil også være fokus på det danske arbejdsmarked og arbejdspladskultur. Du vil få udarbejdet en DISC profil, som du kan bruge i din videre jobsøgning. Forløbet gennemføres i samarbejde med konsulentvirksomheden Pluss Leadership A/S.
Forløbet foregår på engelsk, varer 6 uger og består af 2 ugers undervisning og 4 ugers tilhørende case-projekt i en virksomhed sammen med 2-3 andre kursister. Der er et begrænset antal pladser på forløbet.
Praktiske oplysninger
- Forløbet er for internationale kandidater med mere end 14 ugers ledighed, som har udfordringer med teknisk dansk. Du skal være tilknyttet Akademikerindsats i Københavns Kommune.
- Forløbet gennemføres på engelsk
- Forløbet er fuld tid, fra den 11. maj 2026 – 19. juni 2026 inklusive
- 6 uger: 2 ugers undervisning og 4 ugers case-projekt i en virksomhed inklusive vejledning
- Graduation den 18. juni 2026
Er du interesseret i at deltage?
Så tilmeld dig informationsmødet, der afholdes i Valby, den 16. april 2026 kl. 14.30 – 16.00.
Her vil du høre mere om forløbet, og om hvad arbejdet med bæredygtighed og den grønne omstilling kan indebære. På informationsmødet kan du tilmelde dig som ansøger til forløbet.
Tilmelding til informationsmøde – sådan gør du
For at komme med på forløbet, skal du tilmelde dig informationsmødet ved at skrive en besked til os i Jobcenter København senest den 9. april om, at du ønsker at deltage i informationsmødet.
Her kan du sende en besked via Digital Post.
Se evt. mere om forløbet på Jobcentrets engelske hjemmeside her.