Virksomhedsklubber

Som dagpengemodtager i København skal du deltage i en virksomhedsklub, der er relevant for dig.

Virksomhedsklubberne drives af virksomhedskonsulenter fra Københavns Erhvervshus, der er en del af Jobcenter København. I forløbet vil du blive tilknyttet en konsulent, som hjælper dig.  Et vigtigt mål med virksomhedsklubberne er, at du øger din viden om brancher, hvor der er jobåbninger og stor efterspørgsel efter arbejdskraft. 

Indhold

Virksomhedsklubberne har fokus på at understøtte dig i at komme i arbejde, og en vej dertil kan være en virksomhedspraktik. I den enkelte virksomhedsklub vil der både være undervisning i plenum, individuel sparring, og konsulenterne vil undervejs inddrage relevante tilbud i Jobcenter København. Det kan fx være vores centerindgang, hvor aktuelle jobåbninger præsenteres. Virksomhedsklubberne tilrettelægges ud fra de deltagere, som er på holdet. 

Dit udbytte

I dialog med en konsulent udarbejder I sammen en handleplan. Du vil få mulighed for at afdække dine kompetencer, og du vil få viden om de kompetencer, virksomhederne efterspørger på det aktuelle arbejdsmarked.  

Vi kan også arbejde med dit ansøgningsmateriale til aktuelle jobåbninger, træne din virksomhedskontakt og jobsamtaler, du er inviteret til. 

Vi forventer, at forløbet afsluttes med en konkret aftale om job eller praktik. Hvis du ikke er kommet i job eller praktik, følges virksomhedsklubben op med løbende dialog med en virksomhedskonsulent, indtil du går i praktik eller job. Du vil også have de lovpligtige samtaler med din jobkonsulent. 

Er du kandidatuddannet og tilknyttet vores akademikerindsats, skal du typisk i et vejledningsforløb. 

FAQ

Vis alle

Hvordan foregår en virksomhedsklub?

Virksomhedsklubben forløber over en uge, hvor du møder ind over tre dage i otte timer i alt. Vi indleder med fælles undervisning, hvor du vil blive præsenteret for forskellige værktøjer til din jobsøgning.  

Alle vejledningsforløb, som aftalt med os i Jobcenter København, bliver individuelt tilrettelagt. Det sker typisk på den første dag, du møder ind til forløbet. 

Under hele forløbet vil du få tid til at arbejde videre med din jobsøgning og alle de værktøjer, du får undervejs.  Arbejdet sker med udgangspunkt i den handleplan, som I sammen har lagt for dig, herunder aktuelle jobåbninger. 

Hvordan får du besked om forløbet?

Du modtager et velkomstbrev i din 13. ledighedsuge. Du bliver indkaldt til den relevante virksomhedsklub.  

Inden forløbet vil du modtage flere detaljer om forløbet samt mødetid og -sted og anden nyttig information i Digital Post.  

Hvad gør jeg, hvis jeg skal til en jobsamtale eller på arbejde under et vejledningsforløb?

Hvis du skal til en jobsamtale eller på arbejde, er det en gyldig grund til at melde afbud til en aktivitet aftalt med jobcentret. 
 
Kontakt altid jobcentret for at melde afbud.  

Har jeg samtaler i jobcentret, mens jeg er i virksomhedsklub?

Hvis du er indkaldt til en samtale med os i jobcentret, har du mødepligt. Det er også tilfældet, hvis du deltager i en virksomhedsklub. 

Hvordan sker tilmelding til en relevant virksomhedsklub?

Det sker automatisk, og der er mødepligt. Du får besked om tid og sted i Digital Post.