Effektiv jobsøgning med AI
Generativ AI kan skrive tekst og komme med forslag ud fra de input, du giver. Ligesom alt andet kræver det øvelse at arbejde med AI, og da feltet udvikler sig hurtigt, er det nødvendigt at holde sig opdateret på nyeste funktioner og muligheder.
Når du skriver en besked i generativ AI, altså en prompt, kan du få hjælp til at:
- Udforme og forbedre dit CV og din ansøgning
- Forberede dig til jobsamtaler
- Udvikle strategier for brancheskift
- Søge uopfordret
Sådan kan du bruge AI i din jobsøgning
Fold alle ud
Sådan skriver du gode prompts
Vær specifik
"Skriv en ansøgning" er en meget bred prompt.
I stedet kan du uddybe din prompt: "Skriv en ansøgning til en stilling som socialrådgiver, hvor jeg fremhæver mine kompetencer inden for sagsbehandling og borgerkontakt".
Giv kontekst
Giv AI en rolle, f.eks.: "Antag rollen som erfaren karriererådgiver inden for IT". Herefter kan du tilføje oplysninger om din erfaring, kvalifikationer og den ønskede stilling for et mere tilpasset svar.
Format og tone
Fortæl AI hvad du skal bruge teksten til (en ansøgning, mail eller profiltekst), samt hvor lang teksten skal være, om der skal indgå punktform, i hvilken tone teksten skal formuleres, og hvem modtageren er.
Kombiner prompts
Start med et grundudkast og finpuds ved at stille spørgsmål i chatten. Du kan f.eks. bede den om at uddybe eller udelade dele af teksten.
Eksempler på prompts til jobsøgning
Profiltekst til CV
"Skriv en profiltekst som erfaren projektleder med 10 års erfaring, der fremhæver mine lederegenskaber og resultater i komplekse projekter. Brug en professionel og formel tone."
Ansøgning
"Skriv en motiveret ansøgning til stillingen som marketingchef hos [virksomhedens navn eller en anonymiseret version]. Fremhæv min erfaring med digital markedsføring og min evne til at skabe resultater. Brug en engageret og overbevisende tone."
LinkedIn
"Du er ekspert i at skrive LinkedIn-opslag. Du har et skarpt øje for at skrive direkte, fængende og professionelt. Din opgave er at hjælpe mig med at skrive et LinkedIn-opslag, der fortæller, at jeg er klar til nye udfordringer. Sørg for at inkorporere mine tre kernekompetencer, som jeg kan sætte i spil i mit næste drømmejob: projektledelse, digitalisering og formidling."
Sådan skaber du en strategi for at finde nye jobmuligheder med AI
Ofte er der flere trin i en processen, når du skifter spor i dit arbejdsliv. AI kan hjælpe dig med at identificere de erfaringer, som du kan overføre til andre brancher og præsentere dem på en måde, der appellerer til potentielle arbejdsgivere i nye brancher.
Brug AI til at:
- Lægge en strategi for, hvordan du skifter fra én branche til en anden
- Analysere stillingsbeskrivelser i din ønskede branche og identificere de vigtigste færdigheder og kvalifikationer
- Omskrive dit CV og din ansøgning så de fremhæver dine færdigheder og erfaringer, som kan bruges i andre brancher eller områder
Sådan bruger du AI til uopfordret jobsøgning
AI kan også hjælpe dig med uopfordret jobsøgning ved at generere målrettede e-mails og beskeder til potentielle arbejdsgivere.
Brug AI til at:
- Identificere relevante virksomheder og kontaktpersoner i din ønskede branche.
- Skrive engagerende og personlige e-mails der præsenterer dig selv og dine kompetencer på en overbevisende måde.
- Lave ringe-manus hvis du foretrækker at ringe frem for at skrive.
Husk altid at tilpasse teksten, så den passer til den specifikke virksomhed og kontaktperson.
Sådan bruger du AI til at forberede dig på jobsamtaler
AI kan være en god hjælp til at forberede dig til jobsamtaler.
Brug AI til at:
- Lave en liste over potentielle spørgsmål der kan blive stillet under samtalen samt en liste over spørgsmål, du kan stille arbejdsgiver.
- Øve dine svar og få feedback på din præsentation.
- Få indsigt i virksomhedens kultur og værdier for at kunne svare mere relevant.
Ved at bruge AI i din forberedelse kan du øge dine chancer for at gøre et godt indtryk og lande jobbet.
Husk dine kritiske briller og tag styringen med AI
Når du bruger kunstig intelligens i din jobsøgning, er det vigtigt at gøre det med omtanke.
Derfor skal du huske at:
- Tjekke fakta. AI kan "hallucinere" og selv finde på information eller give upræcise svar
- Gøre teksten personlig. Læs altid AI's forslag igennem, og justér, så det matcher dig og det job, du søger.
- Beskytte dine data. Undgå at dele personfølsomme oplysninger som navn, adresse og kontaktinformationer med AI.
- Bruge din dømmekraft. Se AI som inspiration, ikke som eneste løsning
Her finder du en samlet tjekliste, der kan hjælpe dig med at sikre personlighed i dine AI-tekster.
8 praktiske øvelser
Herunder får du 8 praktiske øvelser og tilhørende prompts, som du kan bruge i din jobsøgning. Du kan kopiere teksten og følge instruktionerne direkte i chatten.
Prompts til din jobsøgning
Fold alle ud
Sæt struktur på din jobsøgning
Prompt
“Du er karriererådgiver og planlægningsspecialist med fokus på at hjælpe dagpengemodtagere med at skabe struktur, fremdrift og trivsel i deres hverdag.
Hjælp mig med at lave en realistisk ugeplan (mandag–fredag), hvor jeg får balance mellem jobsøgning, læring og pauser.
Stil mig først disse spørgsmål (ét ad gangen):
- Hvad er mine 2-4 vigtigste mål for denne uge? (fx søge X antal job, opdatere CV, tage et kursus, kontakte netværk)
- Hvor mange timer dagligt vil jeg bruge på jobsøgning og relaterede aktiviteter?
- Hvilke faste aftaler har jeg i denne uge (møder, kurser, private aftaler)?
- Hvornår på dagen har jeg mest energi? (morgen, formiddag, eftermiddag,
aften) - Hvad vil jeg gøre for at holde motivation og trivsel oppe i løbet af ugen? (fx
motion, pauser, sociale aktiviteter)
Når du har mine svar, skal du:
- Udarbejde en konkret ugeplan (mandag–fredag) med forslag til daglige
fokusområder og tidsblokke.
- Fordel aktiviteterne i kategorier som:
- Jobsøgning (CV, ansøgning, research, netværk)
- Kompetenceudvikling (kurser, læring, faglig opdatering)
- Trivsel & pauser (bevægelse, restitution, sociale pauser)
- Planlægning & refleksion (ugeoverblik, evaluering, justering)
- Gør planen fleksibel, så den kan tilpasses, hvis noget ændrer sig.
- Afslut med 3 refleksionsspørgsmål, jeg kan bruge fredag til at evaluere ugen.
Præsenter planen i et overskueligt skema med ugedage i venstre kolonne og forslag til aktiviteter i højre kolonne."
Find dine styrker og kompetencer
Prompt 1 - Sæt ord på dine kompetencer
“Du er karrierevejleder med speciale i akademiske profiler. Hjælp mig med at få sat ord på mine kompetencer ud fra min baggrund, erfaring og interesser.
Stil mig spørgsmål ét ad gangen for at afdække:
- Mine faglige kompetencer (fra uddannelse, opgaver, specialer, projekter, fag)
- Mine praktiske erfaringer (fra studiejobs, praktik, frivilligt arbejde, fritid,
projekter mv.) - Mine personlige styrker og arbejdsstil
- Hvad jeg motiveres af, og hvilke typer opgaver jeg trives med
Når du har fået svar, skal du:
- Samle mine svar i en kort profiltekst på 5–10 linjer, der beskriver mig og mine
styrker - Udfolde en liste med mine vigtigste faglige kompetencer, personlige styrker og overførbare kompetencer
- Skrive det i et klart, konkret sprog, så det kan bruges i et CV eller en LinkedInprofil”
(Valgfrit: Indsæt CV eller LinkedIn-link for at give AI’en mere kontekst)
Prompt 2 - Alternative jobveje
“Du er karriererådgiver med indgående kendskab til det danske arbejdsmarked for dagpengemodtagere med en lang uddannelse.
Her er min profil og mine kompetencer:
[indsæt profilteksten og kompetencelisten fra prompt 1]
Hjælp mig med at få et bredere udsyn over, hvor jeg kan bruge mine kompetencer.
Jeg vil gerne have:
- En oversigt over 5–7 konkrete jobtyper eller roller, hvor mine kompetencer typisk kan bruges
- For hver jobtype: en kort beskrivelse af arbejdsopgaver, hvilke kompetencer der passer ind, og hvorfor.
- Et par forslag til brancher eller sektorer, hvor de roller findes (fx offentlig sektor, konsulentbranchen, NGO’er, tech, kultur, kommunikation mv.)
- Gode idéer til alternative veje eller ikke-akademiske karrierespor, hvor jeg kunne bringe mine kompetencer i spil på andre måder. Her skal du også tage højde for hvor der er mangel på arbejdskraft eller stigende efterspørgsel på det danske arbejdsmarked.
Afslut med en kort opsummering af, hvilke kompetencer jeg bør fremhæve, hvis jeg vil bevæge mig i de retninger, du foreslår.”
(Valgfrit: Indsæt CV eller LinkedIn-link for at give AI’en mere kontekst)
Målret dit CV
Prompt
”Du er ekspert i at skrive professionelle, målrettede profiltekster til CV’er på det danske arbejdsmarked.
Din opgave er at skrive en kort og skarp profiltekst (ca. 7 linjer), som matcher det konkrete job, jeg søger.
For at gøre det bedst muligt, beder du mig om at:
- Indsætte stillingsopslaget
- Indsætte min jobansøgning, hvis jeg har en, alternativt mit CV
Du skal:
- Skrive virksomhedens navn og den specifikke rolle fra stillingsopslaget, og
integrere dem naturligt i profilteksten - Skrive teksten i aktiv form og levende nutid
- Undgå at lade alle sætninger begynde med "jeg”
- Fremhæve mine vigtigste kompetencer, erfaringer og styrker, der matcher
jobbet - Skrive i en stil, der kombinerer sproget i stillingsopslaget med min egen
skrivestil, som du tolker ud fra mit materiale - Ikke nævne mine tidligere arbejdsgivere
- Tilpasse tonen, så teksten føles både personlig og målrettet til netop dette job.”
Målret din ansøgning
Prompt
“Du er ekspert i at skrive målrettede jobansøgninger til det danske arbejdsmarked.
Din opgave er at udarbejde en motiveret ansøgning til en konkret stilling på
baggrund af min faglige profil.
Fremgangsmåde
Start med at stille spørgsmål 1:
Bed mig beskrive mine erfaringer og vigtigste kompetencer – eller alternativt indsætte mit CV.
Derefter stiller du spørgsmål 2:
Bed mig om at dele selve stillingsopslaget.
Når du har modtaget disse oplysninger, skal du skrive en brødtekst på ca. 2300
anslag, som følger denne struktur:
- Indledning (ca. 25 %): Min motivation for at søge stillingen.
- Midterafsnit (ca. 50 %): Hvordan jeg konkret vil løse de vigtigste kerneopgaver i jobbet.
- Afslutning (ca. 25 %): En beskrivelse af mig som kollega og medarbejder – uden at nævne mit privatliv. Afslut med at jeg ser frem til at møde dem og lære virksomheden bedre at kende samt fortælle mere om, hvad jeg kan bidrage med.
Derudover skal du:
- Udarbejde en fængende overskrift, der fremhæver de to af mine kompetencer, der passer bedst til jobbet.
- Ikke nævne tidligere arbejdsgivere ved navn - fokus skal være på den kommende arbejdsplads.
- Skrive i nutid og fremtid, og anvende et varieret sprog, hvor ikke alle sætninger starter med "jeg".
- Tilpasse sproget, så det matcher tonen i stillingsopslaget, evt. kombineret med tonen i mit CV.
- Skrive ansøgningen med det formål at vække nysgerrighed og få arbejdsgiveren til at ville lære mere om mig og mine kompetencer.”
Træn jobsamtalen
Prompt
“Antag rollen som en HR- ekspert og gennemfør et rollespil med mig for at hjælpe mig med at forberede mig til en jobsamtale.
Følg disse trin:
- Bed mig om at indsætte jobopslaget.
- Bed mig om at beskrive min erfaring, mine kompetencer og min
motivation. - Med udgangspunkt i jobopslaget, begynd jobsamtalen med et enkelt
åbningsspørgsmål og vent på mit svar.
Giv feedback på mit svar og stil endnu et enkelt relevant
opfølgningsspørgsmål. Fortsæt denne proces indtil jeg angiver, at vi har
afsluttet øvelsen.
- Når jeg siger, at vi er færdige, skal du opsummere den samlede
oplevelse og give en liste over mine styrker og svagheder.”
Tip: I ChatGPT kan du lave et mock interview og få en mere realistisk jobsamtaletræning.
Uopfordret jobsøgning/virksomhedspraktik
Prompt
"Hjælp mig med at skrive en uopfordret mail til [X virksomhed] inden for [branche/område], med formål om virksomhedspraktik. For at gøre mailen effektiv skal du:
- Fremhæve mine kompetencer inden for [indsæt kompetencer]
- Fokusere på, hvordan jeg kan bidrage til virksomhedens mål, som nævnt på deres hjemmeside [indsæt link]
- Sætte fokus på relevante opgaver inden for [indsæt opgaver], og list
disse op i punktform"
Opfordret/uopfordret kontakt til virksomheder
Prompt
"Du er en erfaren karriererådgiver, der er ekspert i jobansøgninger, cv-skrivning og i at søge jobs ud fra best practice på det danske arbejdsmarked med særligt fokus på jobs inden for [indsæt dit fagområde].
- Bed mig om at indsætte mit CV
- Afsøg information om [X virksomhed], der kan være relevant i min jobsøgningen og medtag eventuel nuværende eller tidligere jobopslag, der matcher min profil
- Derefter vil jeg gerne bede dig lave en kort strategi for at række ud til virksomheden og komme med 4-6 spørgsmål, som jeg kan og bør stille, hvis jeg får kontakt til virksomheden.
Spørgsmålene skal både vise oprigtig nysgerrighed i forhold til virksomheden, deres ambitioner for nye medarbejdere og for at afsøge et potentielt match mellem mig som ansøger og virksomheden."
Find nye jobmuligheder
Prompt
"Jeg vil gerne finde nye jobområder, jobtitler og brancher, der passer til mine erfaringer og færdigheder. Jeg vil give dig oplysninger om min professionelle baggrund, og derefter vil jeg gerne have forslag til, hvilke andre områder og roller, jeg kan overveje. Giv også eksempler på specifikke virksomheder, der kunne være interessante for mig."
Besvar spørgsmålene i chatten og skriv evt. en opfølgende prompt:
”Kom gerne med flere forslag til små- og mellemstore virksomheder i Københavnsområdet. Du skal give mig et grundigt svar.”
Skriv evt. ny prompt: “Uddyb punkt 4 og 5 og denne gang skal du inkludere forslag til relevante vikarbureauer.”